Strålingsresistente plastmaterialer

Ved nogle anvendelser kan plastmaterialer komme i kontakt med forskellige former for stråling, hvilket kan have en effekt på polymerer. Spektret af elektromagnetisk stråling går fra radiobølger med en længere bølgelængde, til normalt dagslys med en kort bølgelængde (UV stråling) til ekstrem kort bølgelængde (røntgen- og gammastråler). Jo kortere strålings bølgelængden er, jo større er risikoen for, at plasten bliver beskadiget.

Elektromagnetisk stråling

Elektromagnetisk stråling er en form for stråling, som omfatter synligt lys, radiobølger samt gamma- og røntgenstråler, i hvilke, elektriske og magnetiske felter varierer simultant. Afledningsfaktoren er en vigtig egenskab, der skal vurderes i situationer, hvor plastmaterialer kan blive eksponeret for sådanne elektromagnetiske bølger. Faktoren beskriver mængden af energi, der kan absorberes af plastmaterialet  – også kaldet strålingsabsorption. Der skal særligt tages hensyn til plastmaterialer med en høj afledningsfaktor, idet de er mindre velegnede til brug inden for højfrekvens og mikrobølgeisolerende anvendelser. Nedenstående plastmaterialer har vist sig at være mere bestandige overfor elektromagnetisk stråling:  

 

ioniserende stråling

Ioniserende stråling består af partikler, som f.eks. røntgen- eller gammastråler, der har tilstrækkelig energi til at forårsage ionisering i det medie, som de passerer igennem. Ionisering forekommer, når tæt forbundne elektroner fjernes fra et atoms kredsløb, hvilket gør at atomet bliver ladet. Anvendelse af strålingsteknologien inden for medicinsk diagnostik, strålingsterapi, sterilisation af artikler samt inden for instrumentmålingsteknik og andre bestrålingsområder kræver omhu i forbindelse med polymere devices. Den høje energistråling kan medføre en reduktion i forlængelsesegenskaberne og udvikling af skørhed i et polymert materiale.

Et plastmateriales normale levetid afhænger af den samlede mængde stråling, der absorberes. Materialer som f.eks. PEEK og polyimid har vist sig at være meget bestandige mod gamma- og røntgenstråling. Derimod er PTFE og POM meget følsomme og er derfor mindre velegnet til anvendelse, hvor de eksponeres for stråling.

Billedet nedenfor giver en overblik over, hvilke polymerer der er mest bestandige overfor stråling inden for Ensingers produktportefølje. Her vises en komplet liste over strålingsresistente plastmaterialer, som blandt andet sammenligner PEEK's bestandighed mod stråling i forhold til PTFE's bestandighed mod stråling. Oplysningerne om plastmaterialers bestandighed er kun vejledende, idet forskellige parametre spiller en afgørende rolle (geometri, doseringsforhold, mekanisk belastning, temperatur eller omgivende medie). Praktisk test inden for specifikt anvendelsesområde anbefales.

UV-bestråling

Vejrlig, men især UV stråling ved udendørs brug, kan have en negativ effekt på de visuelle og mekaniske egenskaber hos mange plastmaterialer. Sort farvning af plastmaterialer er en god måde at beskytte dem mod vejrlig. Herudover har materialegruppen af fluorholdige polymere, såsom PTFE og PVDF, vist sig at have særlig god naturlig UV bestandighed. Klik her for at læse mere ...