Sikker drift med TECAFORM AD smøreprop

Teknisk og high performance plast, som anvendes inden for luftfartsteknik, skal overholde en række meget strenge krav til hver eneste komponent, som bruges. Smørepropper til landingsstel kræver et materiale, som er dimensionsstabilt, bestandigt mod smøremidler, og besidder god all-round performance under alle forhold. Samtidig ønskes et materiale, som er lettere end det aluminiumsmateriale, man tidligere brugte.

High performance, men reduceret vægt

Landingsstellet på fly bærer hele flyets vægt, under landing og ved ophold på landjorden. Det er fastgjort til flyets primære konstruktionselementer. De fleste landingsstel har hjul for at kunne køre frem og tilbage på hårde underlag, såsom lufthavnenes landingsbaner. Uanset hvilken type landingsstel, der anvendes, er stødabsorberende udstyr, bremser, forskydningsmekanismer, styresystemer, lydsignalanordninger og konstruktionselementer, dele af landingsstellet, som kræver det rigtige valg af materialer.

 

Alle de leddelte afstivninger og stænger, som er en del af landingsstellets konstruktion, skal smøres, for at garantere driftssikkerheden. Smøremidlet bevares i hver af disse samlinger af smøreproppen. Der påføres regelmæssigt smøremiddel under vedligeholdelse af luftfartøjet på jorden, ved hjælp af smørenipler, som befinder sig i enden af hver prop.

TECAFORM AD natural

POM-H er en homopolymer acetal, som er fremstillet af Ensinger under handelsnavnet TECAFORM AD natural. Denne homopolymer acetal har exceptionelle glideegenskaber og god modstandsstyrke mod slid.

En omkostningseffektiv helhed

TECAFORM AD (POM-H) fra Ensinger blev valgt som materiale til smøreprop, på grund af materialets dimensionsstabilitet, smøremiddelbestandighed og det, at materialet ikke angribes af korrosion i driftsmiljøet. Det er også væsentligt, at materialetypen og de nødvendige formater er lettilgængelige, hvilket giver en meget kort leveringstid fra bestilling af materialer til modtagelse. Det overordnede resultat er en meget omkostningseffektiv løsning.

 

De leddelte afstivninger og stænger, som er en del af landingsstellet, øger driftssikkerheden med smørepropper fremstillet af TECAFORM AD. Smøremidlet bliver i samlingerne, hvilket sikrer løbende og korrekt tilførsel af smøremiddel, under vedligeholdelse af luftfartøjet på jorden.