Operationsbakker

Beholder til transport og opbevaring af kirurgiske instrumenter

Bakker og caddies til transport og opbevaring af kirurgiske instrumenter samt til skruer og øvrige implantatdele er underlagt meget strenge krav:

  • Nem transport under hele steriliseringsprocessen
  • Lang produktlevetid
  • Brugervenlighed med mulighed for etikettering eller mærkning
  • Fleksibelt design til nem og sikker opbevaring af instrumenter, skruer eller ekstra implantat dele

Det optimale materiale til fremstilling af operationsbakker

I lyset af ovenstående krav er materialerne TECAPRO MT (PP – polypropylen) og TECASON P MT (PPSU – polyphenylsulfon) ideelle. Vores plastmaterialer til medicinalteknik (MT) tilbyder producenter og leverandører af bakker og caddies optimale muligheder for fremstilling af lette, holdbare og brugervenlige transportbeholdere. Eksempelvis har TECAPRO MT og TECASON P MT en lavere egenvægt end konventionelle materialer som aluminium og rustfrit stål. Desuden er de utrolig kemikaliebestandige, herunder også overfor konventionelle pH-rengøringsmidler. I modsætning til andre konventionelle materialer, har det specielt modificerede plast TECAPRO MT også optimal dimensionsstabilitet.


Den optimale kemikaliebestandighed, herunder overfor pH-rengøringsmidler, samt bestandighed mod konventionel sterilisering med damp i autoklave betyder, at overfladen på plastmaterialerne forbliver intakt, i modsætning til metaller og aluminium, hvor den anodiserede overfladebelægning kan blive beskadiget, eller i værste fald helt erodere. Dette betyder bakker og caddies med længere levetid, sammenlignet med samme produkter fremstillet af metal.

Bakker og caddies fremstillet af TECASON P MT og TECAPRO MT er fuldstændig biokompatible. Sammenlignet med bakker og caddies fremstillet af aluminium giver dette en væsentlig højere fysiologisk sikkerhed. Eksempelvis er der ikke noget anodiseret beskyttende lag, som kan blive beskadiget af slibning eller slag og  efterfølgende medføre problemer i forhold til biokompatibilitet.

fordele

Længere instrumentlevetid takket være øget beskyttelse 

Brugen af termoplastmaterialer til medicinalteknik, som TECAPRO MT og TECASON P MT, giver bedre beskyttelse af instrumenter mod skade, sammenlignet med caddies fremstillet af aluminium. Som følge heraf forbliver instrumenternes skæreflader skarpe og kan anvendes i længere tid. Dette reducerer vedligeholdelses- og udskiftningsomkostningerne.

Forbedret håndtering 

Deres lave egenvægt gør bakker og caddies fremstillet af TECAPRO MT og TECASON P MT nemme at håndtere og mere praktiske at bruge til almindelig klinisk praksis. Deres lave vægt gør det desuden muligt at rumme flere instrumenter og implantat dele. Alt i alt giver det merværdi for dine kunder. 

Optimeret design, så du kan spare penge

De optimerede plastegenskaber gør det muligt at udvikle designs med væsentligt færre enkeltkomponenter, sammenlignet med bakker og caddies fremstillet af metal, som kræver produktion af yderligere komponenter, såsom beslag. På den måde, gør brug af vores materialer, logistik og samling nemmere og mere omkostningseffektiv for dig. 

skil dig ud med Design og etikettering

Mulighed for at skrive på TECASON P MT og TECAPRO MT med en laser, gør det muligt at mærke størrelser enkeltvist eller vise dit Brand navn. Særligt for TECAPRO MT giver laserskrift en iøjnefaldende hvid farvekontrast med en lang række designmuligheder, uden ulemper som for aluminium, hvor laserlaget på den anodiserede aluminium kan blive slidt af under håndtering.
Kontakt vores eksperter for personlig rådgivning om laseranvendelse.

Omkostningseffektivitet takket være rettidig levering 

Det store antal lagerførte TECAPRO MT og TECASON P MT materialer betyder, at de altid kan leveres hurtigt og effektivt til kunderne. Vi er din samarbejdspartner for rettidig produktion.

Anbefalede plastmaterialer til kirurgiske vogne

TECAPRO MT white

TECAPRO MT er en homopolymer Polypropylen, som er udviklet specielt til at være stabil i miljøer med høj varme.

TECAPRO MT black

TECAPRO MT er en homopolymer Polypropylen, som er blevet udviklet til at kunne yde stabilitet i miljøer med høj varme. For yderligere detaljer, se TECAPRO MT white.

TECASON P MT black

TECASON P MT black er specielt velegnet til anvendelser i medicoindustrien. Vores PPSU medical grade har en specielt god ydeevne, hvad angår temperatur, slagstyrke og kemisk resistens.